Lindehojkirke.dk > Aktiviteter > For børn > Minikonfirmand
Mini-K / mini-konfirmand Udskriv

Mini-K er for alle drenge og piger, der går i fjerde klasse. Mini-K er desværre kun 7 uger! Men på de 7 uger kan du nå at lære noget om Bibelen, om kristendommen og om kirken. Fx hvordan alting blev skabt, eller hvorfor vi nogen gange mopper hinanden, eller hvorfor Jesus blev hængt op på et kors og døde.

Det hedder mini-konfirmand, fordi man ikke er rigtig konfirmand - det kan man først blive i 8. klasse. Men det hedder mini-konfirmand, fordi det foregår i kirken, og fordi man skal lære de vigtigste ting om kristendommen, ligesom når man er rigtig konfirmand.

Det er ikke et krav, at man skal være døbt for at deltage i Mini-K.

Der vil hver gang være undervisning/ fortælling fra bibelen, en overraskelse, et par sange, en sjov leg og selvfølgelig saftevand og kage.

Mini-konfirmand er et samarbejde mellem Herlev Kirke, Præstebro Kirke og Lindehøj Kirke. Derfor skal vi på skift besøge alle tre kirker. Men for at gøre det nemmere for børnene, kan man bare møde op kl. 14 ét af stederne - og det er ligemeget hvilket - og så vil en voksen følge dem til den kirke, de skal være i.

 

Tilmelding og kontakt

Tilmelding er ikke nødvendig - bare mød op!

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lindehøj Kirkes børne- og ungdomsmedarbejder Johnny Oslo Tidemand, tlf: 20715122 eller email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 
Lindehøj Kirke • Tvedvangen 175 • 2730 Herlev • Tlf. 44 850 840
Kontakt Indholdsredaktør eller webmaster.