LGS program

Tirsdag 22. maj
kl. 19.30 - 21.30
Tirsdags ekstra prøve med stemmegruppe tenor
Lindehøj Kirke

Torsdag 24. maj
kl. 19.30 - 21.30
Fællesprøve
Lindehøj Kirke

Tirsdag 29. maj
kl. 19.30 - 21.30
Tirsdags ekstra prøve med stemmegruppe alt
Lindehøj Kirke

Torsdag 31. maj
kl. 19.30 - 21.30
Fællesprøve + solistaften (efter pausen)
Lindehøj Kirke

Lørdag 2. juni
kl. 09.30 - 11.00
Korskole
Lindehøj Kirke

Tirsdag 5. juni
kl. 19.30 - 21.30
Tirsdags ekstra prøve med stemmegruppe sopran
Lindehøj Kirke

Torsdag 7. juni
kl. 19.30 - 21.30
Fællesprøve
Lindehøj Kirke

Lørdag 9. juni
kl. 10.00 - 11.30
Lørdags ekstra prøve
Lindehøj Kirke

Om koret Udskriv

Lindehøj Gospel Singers er...

  • Fed musik
  • Indholdsrige aftner
  • Hygge
  • Koncerter
  • Fællesskab

Lindehøj Gospel Singers synger hver torsdag aften fra kl. 19.30 til kl. 21.30 i Lindehøj kirke. Torsdagsprøven er i sig selv en oplevelse. Vi lærer mange flerstemmige sange, og vi (dem der har mod på det) bevæger arme og ben i takt til musikken.

Vi synger mindst til to årlige koncerter i kirken med band. Af og til kommer vi også ud at synge ved forskellige arrangementer. Har du en særlig god stemme giver Lindehøj Gospel Singers dig mulighed for at optræde som solist.

I år er der igen muligheden for at deltage i korskolen den 1. og sidste lørdag hver måned om formiddag. Man lærer om intervaller, noder, rytmer, sangteknik mm.

Lindehøj Gospel Singers blev etableret i år 2000.

I dag består koret af ca. 80 trofaste korister. Koret er åbent for alle, som har lyst til at synge gospel, enten for musikkens skyld, fællesskabet, for at fordybe sig i troen eller noget helt andet! Vil du være med... så ring, eller mød bare op. Der er åbent for nye medlemmer de fire første prøver hvert nyt halvår (august og januar). Der betales 200 kr. årligt.

altDirigent Roberto Schmidt er uddannet organist både i Italien og i Danmark. I 15 år har han arbejdet med klassiske kor og siden 2000 også med gospelkor. Roberto har et stort kendskab til mange forskellige musikgenre og har spillet klaver til balletundervisning, spillet keyboard i et rock-fusions band og dirigeret orkestre. Til daglig er han ansat i Lindehøj kirke som organist. Som dirigent for Lindehøj Gospelkor prøver han på en let måde at lære dig mange gospelsange, smitte dig med sit store engagement, sætte gang i rytmen i kroppen og give dig en god musikoplevelse.

 

alt

Pianist Anders Dalsgaard er cand. mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og har mange års erfaring som gospelpianist. Han har medvirket som musiker i en lang række forskellige sammenhænge og er aktiv i Lindehøj Kirkes musikarbejde.

 

 

 

icon bestyrelse_for_lindehøj_gospel_singers_billeder (663.43 kB)

icon vedtægter_vedtaget_på_generalforsamlingen_24.03.2011 (58.68 kB)

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sæson jan. – jun. 2012

Tilmelding / Framelding: Efter de første par gange hvor du har været med i koret, vil jeg gerne vide, om du ønsker at fortsætte i koret. I bekræftende fald bedes du tilmelde dig på hjemmesiden www.lindehojkirke.dk / aktiviteter / for voksne / Lindehøj Gospel Singers / tilmelding. Benyt venligst hjemmesiden også ved framelding. Der er åbent for nye medlemmer de fire første prøver hvert nyt halvår.

Kontingent: - Kontingent er 200 kr. årligt. Betal gerne på reg. nr. 0146 – konto nr. 0758782840 (Nordea). Husk venligst at skrive dit navn og ”Tilmelding LGS august 2011”. Pengene går bl.a. til kordragter, noder, musikere til koncerter, udstyr m.m. Så snart du har tilmeldt dig og betalt kontingentet vil du modtage et link, der giver dig adgang til vores hjemmeside, hvor du kan hente tekster evt. med oversættelser, musikfiler mm. til vores sange.

Ingen optagelsesprøve – Koret synger gospelmusik. Gospel er blandt andet budskabet om kærlighed fra Gud til os, og den taknemlighed vi har for hans søn Jesus. Gennem ham tror vi på, at vi får et evigt liv efter det jordiske. Derfor er tekster og musik præget af dette budskab. Når dette er sagt skal jeg tilføje, at Lindehøj Gospel Singers er åbent for alle, som har lyst til at synge. Dvs., om du er troende eller ej, er medlem/ikke medlem af den danske folkekirke eller andre kirkesamfund, om du er en rutineret sanger eller nybegynder, eller om du har dine helt egne grunde til at være her. SÅ ER DU MEGET VELKOMMEN.

Korskole: Som medlem af Lindehøj Gospel Singers er der et tilbud til dig, som måske ikke har så megen erfaring med at synge og læse noder. Du har mulighed for at deltage i en korskole, (der skal ikke betales ekstra). Det er valgfrit at deltage. Det foregår første og sidste lørdag i måneden (men kig lige i kalenderen) fra kl. 9.30 til kl. 11.00. Til korskolen laver vi forskellige ting, såsom at synge alene, i små grupper, eksperimentere med stemmen, "lege" solist, lave forskellige rytmer, koordinere flere bevægelser og meget andet, som jeg kan finde på ;-)

Prøver - Fællesprøven begynder kl. 19.30, og vi begynder på slaget af hensyn til dem, som kommer i god tid. Er du forsinket, vil jeg bede dig lægge evt. jakke/taske udenfor, sådan at man så diskret som muligt kan komme ind. (husk at slukke for mobilos ;-). Som regel er der prøve med hver enkelt stemmegruppe en gang om måneden. Se venligst kalenderen (også på nettet). I denne sæson er der også nogle ekstraprøver, fordi vi skal optræde flere gange. Hold venligst øje med kalenderen. Efter prøverne er der lidt oprydning. Alle hjælper til på skift – liste med navne udsendes på mail. Der er ca. 4 sat på til hver gang.

Medvirken til gudstjenester, koncerter m.v. annonceres på hjemmesiden, hvor man kan melde sig til. Når vi skal synge til div. arrangementer er påklædningen sort tøj. Og så tager vi kordragter ovenpå. Jeg holder ikke regnskab med, hvem der kommer til prøve. Men hvis du melder dig til en koncert eller et arrangement, så er det dit ansvar at komme så ofte som muligt, for at vi alle får en god oplevelse, når vi optræder. Som kor er vi jo afhængige af hinanden.

StemmeTEST - Som noget nyt i år er der en STEMMETEST. Alle, der ønsker at deltage ved koncerter og arrangementer med koret, skal igennem testen. Man kan hverken bestå eller ikke bestå. Testen varer ca. 5 minutter. Resultatet af testen er personlig og meningen er, at koristen bliver bevidst om sit niveau. Det er op til den enkelte at bruge testresultatet og følge testens anvisninger. Se hvad det går ud på, ved at hente den på hjemmesiden. Man melder sig til testen ved at skrive sig på en liste, som står til rådighed ved kommende korprøver.

Solister: - Har du en særlig god stemme giver Lindehøj Gospel Singers dig mulighed for at optræde som solist. Ønsker du det, skal du til en optagelsesprøve forinden.

Solistaften: Hvis man ønsker det, er der mulighed for at prøve kræfter som solist. Det vil foregå efter pausen sidste torsdag i måneden (fra september måned; se kalenderen). Du kan synge en/nogle sange fra vores repertoire med koret eller noget helt andet. ALLE kan deltage. Man skal tilmelde sig på forhånd. Jeg skal bare vide i løbet af ugen, hvilke sange du gerne vil synge. Jeg kan garantere, at du vil opleve verdens bedste publikum ;-)

Kaffe og te med diverse brød eller frugt efter eget valg i pausen. Kaffe og te betales af korkassen – det ligger i skabet mrk. kor. Korets medlemmer skiftes til at sørge for at lave kaffe (ifølge liste, der opdateres med nye medlemmer). Man møder op og laver kaffe/te inden prøven og rydder op bagefter – udgifter til brød/frugt påhviler dem, der står for tur den pågældende torsdag. Der er sat ca. 4 på til hver gang.

Andagt/afslutning: Efter korprøven er der en kort andagt til dem der ønsker den. Alle er meget velkomne til at være med. Det der typisk foregår er, at vi hører noget fra Bibelen og synger en aftensang og beder en bøn. Har man noget på hjertet, er man velkommen til at bidrage. Man kan også bare være med Det hele tager 5 til 10 min.

E-mail: Vi bruger meget e-mail. Du vil modtage diverse oplysninger ang. kor og arrangementer. Disse beskeder kommer fra mig eller Lisa. Selv om alle vil kunne se kormedlemmernes mailadresser, skal man selvfølgelig IKKE bruge dem til andet end at sende beskeder, som er vigtige og relevante for koret. På nuværende tidspunkt har vi en bestyrelse, et festudvalg og et repertoireudvalg. Ønsker du at være med i et korudvalg, så kontakt venligst mig eller Lisa ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ).

Vel mødt og god fornøjelse med Lindehøj Gospel Singers.

Organist Roberto Schmidt

 
Lindehøj Kirke • Tvedvangen 175 • 2730 Herlev • Tlf. 44 850 840
Kontakt Indholdsredaktør eller webmaster.