Lindehojkirke.dk > Arbejdsgrupper > B&U-arbejdet > Johnnys nyhedsbrev
Johnnys nyhedsbrev
B&U Nyhedsbrev maj 2012 Udskriv

Andagt

”I skal… altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har.” (1. Peters brev 3,15)

Onsdag d. 18. april deltog jeg i et seminar med den amerikanske apologet (trosforsvarer) William Lane Craig i Bethesda i København. Craig understregede bl.a. behovet for, at vi giver vores børn og unge en kvalificeret undervisning i kristendommens grundlæggende sandheder, men også at vi giver dem undervisning i argumenterne for Guds eksistens, Jesu opstandelse osv. I det samfund, vi er en del af, som ikke accepterer Bibelens ord som sandt, fx i forhold til verdens tilblivelse, Jesu opstandelse eller Guds eksistens, har vores børn og unge brug for mere end Bibelens historier om David og Goliath og Moses. De har også brug for at kunne argumentere for kristendommens sandheder – ikke nødvendigvis for at kunne vinde diskussioner i klassen, men i langt højere grad for selv at blive bevaret i troen.

 
B&U Nyhedsbrev april 2012 Udskriv

Andagt

”For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.” (Romerbrevet 6,5 )

Jeg har gennem de seneste uger haft den store fornøjelse at korsfæste en række skolebørn. Sammen med kirkens præster afvikler vi nemlig hvert år påskevandringer for skolerne i sognet. Børnene lærer om påsken og skal selv spille rollerne, og nogle bliver derfor både korsfæstet og begravet. (For sarte sjæles skyld vil jeg skynde mig at oplyse, at det slet ikke er så voldsomt, som det lyder; korset er af karton og klistret op på væggen, mens graven er en hule under et bord.)

 
B&U Nyhedsbrev marts 2012 Udskriv

Andagt

”Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?” (Lukas Evangeliet 6,39)

Jeg så noget for et par dage siden, der fik mig til at tænke på denne korte lignelse af Jesus. Jeg kørte på motorvejen, og ved siden af vejen var der en stor mark, der på et tidspunkt dannede en bakke langs motorvejen. Fra toppen af denne bakke var der en stejl skrænt ned til vejen. Øverst på skrænten holdt en stor firehjulstrækker med en autotrailer. Traileren hang faktisk ud over skrænten, og på traileren stod en bil. Det så sindssygt ud! Det så farligt ud! Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at traileren eller bilen på traileren måtte falde af og rulle ned på motorvejen. Men det skete ikke – i det mindste ikke mens jeg kørte forbi.

 
B&U Nyhedsbrev februar 2012 Udskriv

Andagt

”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.” (Johs. 14,18 )

Mens jeg skriver dette nyhedsbrev, er jeg godt i gang med at gøre klar til årets Bibelweekend, som i år har temaet Helligånden. Jeg vil ikke foregribe Leif Andersens bibeltimer her (det er der vist heller ikke plads til…), men blot minde om det fantastiske i, at Gud har sendt os sin hellige ånd. Jesu disciple er vel dem, der i hele verdenshistorien har været tættest knyttet til Gud/Jesus – i det mindste fysisk – og de har fået lov at opleve, hvor vidunderlig Guds kærlighed og almagt er.

 
B&U Nyhedsbrev januar 2012 Udskriv

Andagt

”Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.” (Tit 3,4-5)

Tænk, hvor stor Guds kærlighed til mennesker er! Vi er lige blevet mindet om det her i julen; at Gud elsker os så højt, at han valgte at ydmyge sig og gå ind under vores menneskelige livsvilkår med alle de begrænsninger, der følger med. Guds kærlighed til mennesker er så stor, at han måtte frelse os; han måtte gøre noget! Han kunne ikke sidde oppe i sin Himmel (eller hvor han nu sidder) og se på, at vi gik mod fortabelsen. Han måtte frelse os. Han måtte gribe ind. Og det gjorde han ved at sende sin søn, Jesus, til verden.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 Næste > Sidste >>

Side 1 ud af 5
Lindehøj Kirke • Tvedvangen 175 • 2730 Herlev • Tlf. 44 850 840
Kontakt Indholdsredaktør eller webmaster.