| Gestus |
|
|
Tak for denne gang! Gestus 2011 er forbi og vi vil gerne bringe en stor tak til de frivillige der gav en hjælpende hånd til Herlevs borgere. Følg med her og i kirken for mere information om en kommende Gestus. Hvad er Gestus?Vi ønsker at yde en ’gestus’ for Herlevs indbyggere. Vi stiller vores tid og arbejdskraft til rådighed, og så håber vi, at nogen ønsker vores hjælp. Vi lader det i høj grad være op til ’hr. og fru Herlev’ at udpege opgaverne til os, men her er nogle enkelte forslag: male et stakit, hjælpe med haveaffald, klippe hæk, rengøring eller stryge skjorter. Der er mange muligheder, så der er sikkert også noget, vi kan hjælpe dig med. Hvorfor nu det?I Bibelen kan vi læse om, at Gud ønsker, at vi skal tage os af hinanden og hjælpe dem, der har behov for hjælp. Dette kalder Bibelen for ’næste-kærlighed’. Med Gestus ønsker vi at vise næste-kærlighed i praksis. Vi vil ikke prædike for dig; bare give dig en kærlig hånd. Ingen kravVi stiller ikke krav om, hvor stort dit behov skal være. Der er heller ikke noget krav om, at du skal komme i kirken – eller at du skal være medlem for den sags skyld. Vi ønsker ikke at gøre forskel på folk, men vil gerne række en hånd til alle, der har brug for det. Du har også mulighed for at stille din arbejdskraft til rådighed, uanset om du går i kirke eller ej. Har du lyst til at være med, er du hjertelig velkommen! KontaktGestus arrangeres af en gruppe frivillige fra Lindehøj Kirke. Gruppen består af Solvej Slouborg, Ditte Tidemand, Maria Kallestrup, Tabitha & Anders Kjærby Jacobsen. Hvis du har spørgsmål, idéer eller bare godt kunne tænkte dig at få noget mere at vide kan du kontakte Anders Kjærby Jacobsen (Tlf. 40962076 / Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ) |

