Udgivet af Tina Nielsen, man d. 23. dec 2019, kl. 09:06

Sorg er en naturlig reaktion på at miste en, man holder af. Men sorgen tager tid. Mange bliver overraskede over, hvor længe det kan vare, før de kommer sig efter et dødsfald. At give sig tid til at sørge har betydning for, hvordan hverdagen senere vil forme sig. Ofte kan en sorggruppe være en god hjælp.  

I en sorggruppe kan den enkelte bearbejde sin sorg sammen med andre, der er i en lignende situation. I Lindehøj Kirkes sorggruppe mødes vi 10 gange med 14 dages mellemrum. Gruppen ledes af Lise Wanning Vognstrup og sognepræst Michael Skov Andersen. Ved møderne bliver der også tid til at få en hyggelig snak over en kop kaffe.  

Sorggruppen mødes første gang den 4. februar. Du skal kontakte Lise W. Vognstrup eller Michael S. Andersen, hvis du ønsker at deltage i sorggruppen.

Har du brug for at blive hentet til aftenen, eller har du spørgsmål i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte gruppens ledere.  

Kontakt:  
Lise Wanning Vognstrup
Tlf: 5141 7656 
Mail: lise@wanning-vognstrup.dk   

eller  

Michael Skov Andersen
Tlf: 6116 2686
Mail: misa@km.dk  

Kategorier Forsidenyheder