Mandagssamtale om tro | Lindehøj Sogn
Udgivet af Tina Nielsen, man d. 18. maj 2020, kl. 18:27

Sidste omgang mandagssamtaler om tro:
Mandag den 25. maj kl.20.00-21.00: Er der forskel på tillid til Gud og en optimistisk tro på fremtiden? Får vi i løbet af 2020 mulighed for at vende tilbage til det liv, vi kender og måske endda holder af?  Eller ændrer coronakrisen vores måde at leve på? Kan der komme noget godt ud af en krise? Kan Gud hjælpe os med at bevare håbet, når krisen rammer og vores muligheder bliver færre? Hvad siger Bibelen om vores fremtid? Hvem styrer det hele?



Sammen med Lindehøj Kirkes husbesøgsgruppe går sognepræst Niels Jørn Fogh hvert forår fra hjem til hjem i Lindehøj sogn for at spørge og tale om tro. Den mulighed har coronakrisen desværre sat en stopper for i år.

Som er slags erstatning for samtalerne ansigt til ansigt inviteres alle interesserede til fire onlinesamtaler om tro. Mange af samtalerne på husbesøgene ville helt sikkert handle om coronakrisen! Derfor tager mandagssamtalerne udgangspunkt i de tanker, bekymringer og udfordringer, der netop nu påvirker os.   

Den første ½ time er der oplæg ved præsten. Undervejs er der mulighed for at sende en SMS til 5151 1492 med spørgsmål eller kommentarer. Marie Fogh holder styr på spørgsmålene, og Lars Juul er ansvarlig for det tekniske.


Mandag den 18. maj - Mandagssamtale om tro måtte desværre aflyses.


Mandag den 11. maj kl.20.00 – 21.00: Har ensomheden den fordel, at vi holder op med at flygte fra os selv? 
Før coronakrisen var livet måske fyldt med aftaler, fodboldkampe, familiebesøg, biografture, møder og fester. Så blev Danmark lukket ned! Og vi købte abonnement på Netflix! Eller måske betød nedlukningen også, at gemte tanker dukkede op? Hvad stiller vi op, når ensomheden giver ro til at tænke? Hvad siger erfaringen af ensomheden om mennesket?


Mandag den 4. maj kl.20.00 – 21.00: Hvad skal vi med Gud, når vi har Mette Frederiksen og Søren Brostrøm? 

Kirken og Gud bliver kun nævnt i forbifarten på regeringens pressemøder! Frisører og tatovører bliver åbnet før kirkerne! Hvordan har vi det med det? Er det et udtryk for, at behovet for at blive klippet er større end behovet Gud? Kan Gud i det hele taget hjælpe os under corona krisen?

 



Kategorier Forsidenyheder