Velkommen tilbage! | Lindehøj Sogn
Udgivet af Tina Nielsen, tir d. 19. maj 2020, kl. 19:10

Lindehøj kirke og Birkholm kirkesal byder atter velkommen til gudstjenester!

Det glæder os meget at kirken nu er åbnet igen, selv om vi har mange nye forholdsregler at tage hensyn til. Vi har lavet et sæt retningslinjer til kirkegængere ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Dem kan du læse og hente her

Der er begrænset antal pladser på grund af de aktuelle afstandskrav - for tiden kan der være 103 kirkegængere i Lindehøj og 46 i Birkholm. Så vi kan desværre ikke garantere en plads til alle fremmødte - vi håber på jeres forståelse, hvis vi er nødt til at melde fuldt hus.  

Af samme grund udvider vi antallet af gudstjenester, så der på de fleste søndage er 3 gudstjenester i alt. De starter kl 9, 10 og 11, mosaikgudstjenester er som vanligt kl. 10.30, - se i øvrigt gudstjenestelisten og på kirkens hjemmeside.

Kirkens mange øvrige aktiviteter vil blive genåbnet i takt med at vi får gennemgået alle de sundhedsmæssige procedurer, og der vil komme mere information efterhånden som procedurerne falder på plads.

Kategorier Forsidenyheder