50+ dag om Identitet | Lindehøj Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

50+ dag om Identitet

50+ dag om Identitet
Udgivet tir d. 12. okt 2021, kl. 09:45
Forsidenyheder

Livet er fyldt af skift. Derfor udfordres vores identitet og oplevelse af værdi gennem hele livet. Hvem er jeg, når jeg må leve alene? Hvem er jeg, når børnene ikke længere har brug for mig? Hvem er jeg, når jeg bliver arbejdsløs eller går på pension? Findes der et fundament, som i alle livsfaser bærer og giver os en tryg identitet?

Psykolog Maria Techow vil komme med sit bud på et svar, og teologen Nicolai Techow, der er gift med Maria, vil belyse identitetsspørgsmålet ud fra Paulus, kirkens første og største missionær. Hvorfor forfulgte Paulus så hårdnakket de kristne? Truede de hans tro og identitet? Hvad betød det for Paulus’ identitet at komme til tro på Jesus?

50+ dagen er for de 50+ årige og afholdes lørdag d. 30. okt. i Lindehøjs Menighedslokaler, Tvedvangen 175.
Pris: 250 kr., inkl. undervisning, foredrag, morgenmad, en god frokost og noget lækkert til kaffen.

Tilmelding senest den 20. oktober til sognepræst Niels Jørn Fogh på telefon 5151 1492. Hele programmet kan ses her