Lørdag d. 7. december 2019, kl. 16:00

Velkommen til en helt fantastisk familie forestilling sammen med GospelFamily og deres helt nye julegospelmusical ”KONGESØN” skrevet af korleder Torben S. Callesen og opført af GospelTeens. 

Stykket består af 11 helt nye gospelsange iscenesat af GospelTeens som de senere år har optrådt med deres egne musicals for tusindvis af publikum rundt omkring i landet. De har endnu en gang formået at sætte et stykke op der begejstrer med deres enormt dygtige sangstemmer, gennemført koreografi, dygtige skuespil og et sceneshow, som har wauw-factor!

I stykket følger vi Hannah fra Nazaret, som tilfældigvis bliver involveret i de dramatiske begivenheder omkring julen. Hannah formår at for vikle budskabet til Josef om Marias, Guds sendte baby, og herfra går det over stok og sten for at rede trådene ud sammen med Herrens engel, alt imens den største historie af dem alle udvikler sig for øjnene af Hannah.

En fantastisk familie juleforestilling, som tager dig med ind bag julens budskab og som vil give anledning til at stoppe op og tænke efter hvordan det hele i virkeligheden gik til og hvorfor julens kærlighedsbudskab også er aktuelt i 2019 – et anderledes og indlevende krybbespil som du aldrig vil glemme.

GospelTeens er et af landets absolut bedste ungdomsgospelkor, og som til denne sæson er blevet coachet af professionelle koreograf Sara Tholander fra London.  

FAKTABOKS

GospelTeens 47 medlemmer 7.kl. – 20år
CD udgivelser: ”Et barn er født” – ”SuperHero” – ”Stjernen over Betlehem” – ”Opstanden” – ”Håber er blevet tændt” 

Julegospelmusicals: ”Et barn er født” – ”Stjenen over Betlehem” – ”Håbet er blevet tændt” – ”Min himmelske jul” – ”Kongesøn”

Påskegospelmusical: ”Opstanden”

Andre musicals/teaterkoncerter: ”SuperHero” – “ID -gospelperspective”

GospelFamily består i alt af ca. 250 medlemmer fordelt på 6 kor – ”BabyGospel” – GospelSpirer” – GospelRoots” – GospelTeens” – GospelOaks” – SeniorGospel”  

Velkommen til en uforglemmelig forestilling for hele familien

Billetter sælges i døren - Pris kr. 75,- børn u. 10år gratis

 

Medvirkende
GospelTeens Aabenraa
Sted
G Birkholm Kirkesal, Hjortespringvej 132, 2730 Herlev, Danmark
Pris
75 kr. - børn under 10 år gratis