Sorggruppe - introduktionsaften | Lindehøj Sogn
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 14. januar 2020, kl. 19:30

Sorggruppen er en samtalegruppe for dem, der har mistet. Sorg er en naturlig reaktion på at miste en, man holder af. Men sorgen tager tid. Mange bliver overraskede over, hvor længe det kan vare, før de kommer sig efter et dødsfald. At give sig tid til at sørge, har betydning for, hvordan hverdagen senere vil forme sig. Ofte kan en sorggruppe være en god hjælp.

I en sorggruppe kan den enkelte bearbejde sin sorg sammen med andre, der er i en lignende situation. I Lindehøj Kirkes sorggruppe mødes vi 10 gange med 14 dages mellemrum. Gruppen ledes af Lise W. Vognstrup og sognepræst Michael Skov Andersen. Ved møderne bliver der også tid til at få en hyggelig snak over en kop kaffe.

På denne introduktionsaften kan du høre meget mere om sorggruppen. Har du brug for at blive hentet til aftenen, eller har du spørgsmål i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte Lise eller Michael.

Kontakt:

Lise Wanning Vognstrup
Tlf. 5141 7656
@: lise@wanning-vognstrup.dk
Michael Skov Andersen
Tlf. 6116 2686
@: misa@km.dk


Medvirkende
Michael S. Andersen & Lise W. Vognstrup
Sted Hjortespringvej 130, 2730 Herlev