Sorggruppe introduktionsaften | Lindehøj Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sorggruppe introduktionsaften

Dato
Tirsdag d. 7. september 2021, kl. 19:30
Sted
Birkholm Sognehus, Hjortespringvej 130, 2730 Herlev
Medvirkende
Lise Vognstrup & Michael Andersen

Sorg er en naturlig reaktion på at miste en, man holder af. Men sorgen tager tid. Mange bliver overraskede over, hvor længe det kan vare, før de kommer sig efter et dødsfald. At give sig tid til at sørge har betydning for, hvordan hverdagen senere vil forme sig. Ofte kan en sorggruppe være en god hjælp. 

Ønsker du at være med i en sorggruppe, eller vil du vide mere, er du meget velkommen til vores introduktionsaften. Man er også velkommen til at deltage i introduktionsaftenen, selvom man ikke ved om man ønsker at være med i en sorggruppe.

I Lindehøj Kirkes sorggruppe mødes vi 10 gange med 14 dages mellemrum, på tirsdage eftermiddage i ulige uger. I en sorggruppe kan den enkelte bearbejde sin sorg sammen med andre, der er i en lignende situation. Gruppen ledes af Lise Wanning Vognstrup og sognepræst Michael Skov Rygaard Andersen. Ved møderne bliver der også tid til at få en hyggelig snak over en kop kaffe.

Har du brug for at blive hentet til aftenen, eller har du spørgsmål i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte gruppens ledere.

Kontakt:
Lise Wanning Vognstrup, tlf: 5141 7656 - mail: lise@wanning-vognstrup.dk

eller

Michael Andersen, tlf: 6116 2686 - mail: misa@km.dk