Lyt til bibeltimerne | Lindehøj Sogn

Her kan du downloade og lytte til de seneste års bibeltimer fra Kirkeweekend.

Lyt til bibeltimerne HER!

Herunder kan du læse om temaet og emnerne for de enkelte bibeltimer fra 2019 og 2020.

Bibeltimer fra Kirkeweekend 2020

Tema: Jeg vil give jer hvile!
Taler: Morten Rugager Kristensen, præst i Skjern Bykirke

Vi lever i en tid, hvor der er tryk på kedlerne. Vi er konstant online og har ofte for travlt. Morten vil gerne knytte nogle tråde fra tekster i skabelsesberetningen i Det gamle Testamente til tekster i Det nye Testamente, om vores forhold til hvile og arbejde. Vi dykker ikke ned i én tekst, men ser på temaet hvile i et hel-bibelsk perspektiv. Det rummer både opbyggelse til troen, fællesskabet og tjenesten.

Vi glæder os til at kunne byde Morten velkommen på vores lejr! Morten giver tre Bibeltimer (én om fredagen og to om lørdagen), et samtaleværksted samt prædiken søndag. Overskrifterne er: ​

Bibeltime 1. At finde hvile i troen - Matt 11,28-30 og 1 Mos 2,1-3
Bibeltime 2. At finde hvile i fællesskabet - Mark 6,30-34 og Matt 6,5-6
Bibeltime 3. At finde hvile i tjenesten - 1 Mos 2,15 og 3,17-19
Søndag prædiken. En tur i gravhaven - Joh 19,41-20,1 og 20,11-18

 

Bibeltimer fra Kirkeweekend 2019

Bibeltimerne fra Kirkeweekend 2019: Fredag aften blev desværre ikke optaget, men lørdag og søndag kan findes i ovenstående link.

Herunder kan du læse om Sprint, der talte på Kirkeweekend 2019, samt læse emner for bibeltimerne:

Sprint Aagaard Korsholm. Sjællænder, men bosat i Børkop, hvor Hanne og jeg kommer i Børkop Indre Mission og i IM frimenigheden Broen i Vejle, hvor jeg også er præst. Mit hovedjob er at være undervisningskonsulent i Indre Mission. Under min uddannelse til teolog var jeg i præstepraktik i Lindehøj sogn og har fulgt det lidt på sidelinjen siden J. Helligåndens virke i os og især gennem nådegaverne har været mit hovedfokusemne som underviser i mere end 25 år – jeg har skrevet et par bøger om det og har en lille hjemmeside om det. På lejren vil jeg prøve at lade undervisningen vise de bibelske principper og så give bud på, hvordan disse kan udfoldes konkret i en dansk menighed. Jeg håber I er med på at vi skal snakke sammen om dette og at I derfor er klar på at deltage aktivt i undervisningen J.

Lidt personligt: Vi har den glæde at have 4 børn med dertilhørende dejlige svigerbørn og børnebørn. Hobbyer: Hus&have, fugle, tegneserier og det at lave grafiske illustrationer til min undervisning.

 

Fredag aften:
Bibeltime 1: Verdens vigtigste boksekamp: Helligånden og det nye menneske mod det gamle menneske (Rom 6-8). Bibelen beskriver dåben som en sammensmeltning med Jesus Kristus i hans død og opstandelse. Der fødes et nyt åndeligt liv i mig. Dette nye vil hele livet igennem være i kamp mod det ”gamle” i mig, der vil prøve at trække mig bort fra troen på Jesus. Hvordan kæmper jeg denne kamp, så jeg (og Gud) står som vinderen på den lange bane?

Lørdag:
Bibeltime 2: Helligånden giver os Guds fulde rustning (Ef 6) – og er vinsaften i os, der bærer kærlighedens frugt (Gal 5,22). Som kristne er vi sat ind i et dybt fællesskab med Gud og med hinanden. Et fællesskab, der på så mange måder former vores liv og hverdag. Hvordan lader vi Helligånden få rum til at udøse al sin dejlige indflydelse og nærvær i os, den enkelte og i vores fællesskab?

Bibeltime 2: Helligånden udruster os til at være Kristi legeme (1 Kor 12). Den lokale menighed er af Gud bestemt til at være ”Kristi legeme”: være den synlige og følbare tilstedeværelse af Jesus. Være Jesu konkrete mund og hænder og fødder, der hvor vi bor. Det klarer vi aldrig i egne kræfter – men Helligånden udruster os, så vi kan være med til at dette under bliver virkelighed. Hvordan sker det? Og hvordan kan vi se det i vores hverdag?

Samtaleværksted: Om nådegaver til tungetale, profeti og helbredelse – alt efter, hvad de fremmødte har mest lyst til at snakke om.

Søndag:
Prædiken: Helligånden er bønnens ånd.