Bedsteforældre, Børnebørn og Brunch-gudstjenester
Bedsteforældre, Børnebørn og Brunch-gudstjenester er et særligt tilbud til bedsteforældre, der gerne vil lave noget sammen med deres børnebørn. Vi er alle selv børnebørn af nogen, så alle er velkomne til at deltage.
Der er ca. fire BBB-gudstjenester om året, og de foregår søndage kl. 10.30 i Birkholm Kirkesal.
Musik
Vi har gamle salmer, som bedsteforældrene måske kender, og vi har nye salmer, som man kan bevæge sig til og vi synger Sigurd Barrets melodi til Fadervor.
Brunch
Efter gudstjenesten er alle inviteret til hyggelig brunch i Birkholm Sognehus.
Indsamling
Vi plejer at samle penge ind til et projekt i Congo og Tanzania, hvor man bygger skoler og børnehjem.