50+ dag

Når livet forandrer sig

Vi oplever alle forandringer. Måske mister vi en ægtefælle? Måske går vi på pension? Måske skal vi lære af leve med sygdom? Kan Bibelen og den kristne tro lære os noget om, hvordan vi håndterer livets mange forandringer?

Lindehøj Kirke inviterer alle, der har rundet 50 med på 50+ dag, i Lindehøj Kirkes menighedslokaler. 

2023 med temaet Hvad er frihed?

Frihed, lighed, broderskab” er Frankrigs nationale motto og den franske revolutions slagord fra 1789. Men vi værdsætter stadig friheden. Den canadiske psykolog Jordan Peterson er en stor fortaler for ytringsfrihed. F.eks. siger han: "En verden uden ytringsfrihed er en verden af ​​slaveri og tyranni." 

Jesus taler også meget om frihed: ”Hvis altså Sønnen (Jesus) får gjort jer frie, skal I være virkelig frie”.

50 PLUS dagen sætter fokus på frihed. Vi skal se på, hvordan Paulus definerer og kæmper for den kristne frihed.

Årets talere
Jens Kaltoft
rundede i 2022 de 60 år. Så aldersmæssigt ved Jens, hvad det vil sige at være 50 PLUS. For 2 år siden vendte han tilbage til barndommens by, og er i dag sognepræst i Herlev Kirke. Han vil dele sine tanker ud fra to kapitler fra det brev Paulus skrev til nogle, der var ved at sætte den kristne frihed over styr.

Bent Bjerring-Nielsen er født i 1958 og til daglig præst i Amagerbro Frikirke, som han var med til at plante for 25 år siden. Han er ansat som akademisk medarbejder i Areopagos på halv tid. Bent har beskæftiget sig indgående med C. S. Lewis og har gennem årene holdt mange foredrag om hans liv og forfatterskab.

Louise Tuxen skal leve i mange år, før hun når den alder, hvor hun kan være med på 50 PLUS. Men hun kommer som et frisk pust, og vil med sin musikalitet inspirere og glæde med sang og musik.

Lindehøj Kirkes organist Roberto Schmidt vil stå for det musikalske og spille til morgensang og sange i løbet af dagen.

Praktisk
50+ dag afholdes lørdag d. 18. marts kl. 9-19 i Lindehøj Kirke, pris: 250 kr. inkl. forplejning. Tilmelding til Elisabeth Pedersen på 6012 6970 senest mandag d. 6. marts.  Man er endelig tilmeldt, når man har betalt deltagergebyr på konto: 4420 – 4420606370 eller via Mobile Pay på 6012 6970. Husk at anføre navn(e) i forbindelse med tilmeldingen. Tilmeldingen er bindende.

Det fulde program for dagen og praktisk info følger.

Adresse

Lindehøj Kirkes Menighedslokaler, Tvedvangen 175, 2730 Herlev.

Udvalget bag 50 Plus
Jytte Quist, Cathrine & Kurt Rønne, Dorete Rønne-Rasmussen, Liselotte Østergaard, Anette & Ruben Pedersen, Elisabeth & Bjørn Pedersen