Børnesommerlejr
Velkommen på Børnesommerlejr 2025
Børnesommerlejren er de bedste dage i din sommerferie!
Børnesommerlejr er fra d. 7.-11. juli 2025 (uge 28). Der vil IKKE være bustransport derop i år. Man skal derfor selv aflevere sine børn på lejrcenteret Hvidekilde. Her kan man checke sine børn ind og indbetale penge til slikbod og bog/smykke/legetingssalg.
Der er forældresamling kl. 14-14.30 fredag d. 11. juli, hvor vi håber, I forældre vil deltage. Herefter vil vi sørge for en aktivitet for børnene (også søskende), så forældre kan hjælpe med at få gjort lejren rent.
Vi skal være på Hvidekilde i Kagerup, som ligger i Nordsjælland. Læs mere om lejrstedet her.
Lejrens tema er en hemmelighed. Vi ledere glæder os meget til at være sammen med dig. Lejren kommer til at byde på mange forskellige ting blandt andet følgende ting:
- Hygge, skæg og ballade
- Nye og gamle venner
- Sang, musik og fortælling om Jesus
- Boldspil, underholdning og leg
På lejren kan du møde nye og gamle venner og nogle fantastiske ledere, der altid er gang i og klar på at have det sjovt, snakke og hygge sammen med dig.
Her kan du se et glimt af Børnesommerlejr
Tilmelding
Tilmeld dig HER!
Priser
650 kr. for medlemmer af B&U sæsonen 2024/2025 (Man kan kun være medlem, hvis man kommer eller har kommet lidt i Lindehøj Kirkes børneklub, Rød eller Derne pga. tilskudsregler)
850 kr. for ikke medlemmer af B&U sæsonen 2024/2025
HUSK: Hvis du af den ene eller anden årsag har svært ved at få råd til deltagerbetalingen, kan du søge hel eller delvis friplads ved at kontakte B&U-medarbejder Jonas Ægidius på jonas@lindehojkirke.dk. Prisen skal ikke holde dig fra at komme med på lejr!
I Børne- og ungdomsarbejdet i Lindehøj Kirke (B&U) kan vi hvert år få et stort tilskud for de medlemmer, som kommer i vores klubber. Det ville ikke kunne løbe rundt uden tilskuddet. Vi får også tilskud til vores sommerlejre for de medlemmer, som er med der. Derfor er det muligt at blive medlem af B&U i forbindelse med Børnesommerlejr, og på den måde give en stor støtte til B&U. På grund af tilskudsreglerne er det kun børn, der kommer eller har kommet lidt i en af B&U's faste ugentlige aktiviteter i dette skoleår, dvs. Lindehøj Kirkes børneklub, Rød eller Derne, som kan blive medlem af B&U.
Pris for medlemskab af B&U (Børne- og ungdomsarbejdet ved Lindehøj Kirke):
100 kr. for sæsonen 2024/2025
Tryk HER for at blive medlem af B&U.
Hvis du mener du allerede har betalt kontingent for medlemskab 2024/2025, så betal blot lejrbetalingen. Hvis ikke du har betalt kontingent vil kassereren opkræve dette senere.
Betaling:
Betaling af lejr og medlemskab sker ved kontooverførsel:
Konto i Danske Bank: Reg. 1551 Kontonummer 3327015079
Skriv posteringsteksten for lejrbetaling: BSL + deltagernavn
Kontakt
Hvis du har spørgsmål eller noget, vi skal vide, er du velkommen til at tage kontakt til nedenstående personer.
Anders Kofod Pedersen: 42 15 30 13 eller anderskofodpedersen@gmail.com
Jonas Kaltoft Ægidius: 40 40 21 30 eller jonas@lindehojkirke.dk - Børne- og ungdomsmedarbejder