Lindehøj Kirkes arkitektur og historie

Lindehøj Sogn 

Lindehøj Sogn er med sine næsten 17.000 indbyggere et af de største sogne i Danmark. Vi har 2 gudstjenestesteder, Lindehøj Kirke og Birkholm Kirkesal. Vi har 4 fuldtidsansatte præster med hver deres profil, som repræsenterer et bredt udsnit af præsterne i Danmark. Og vi har mange arrangementer, aktiviteter og klubber for alle aldre. 

Menigheden 

Menigheden i Lindehøj Sogn er en levende og engageret menighed. Der er mange frivillige hænder. I løbet af ugen er der aktiviteter for alle aldre - både i Lindehøj Kirke, i Birkholm Kirkesal og i Birkholm Sognehus.  

Vi har børneklubber, ungdomsarbejde, voksenfællesskaber og seniorklubber. Vi har kor, foredragsaftener, omsorgsarbejde, skoletjeneste, lejre, bibelkredse og meget mere. 

Hertil kommer en del forskellige typer gudstjenester: højmesser, mosaikgudstjeneste, børnekirke, ungdomskirke, og andre gudstjenester. 

Lindehøj Kirke – arkitektur  

Lindehøj kirke er en ganske almindelig folkekirke. Og så alligevel ikke helt. Kirken er yngre end de fleste kirker i landet, da den blev opført i 1969. Det kan ses på kirkens arkitektur og det moderne kirkerum. Men det kan muligvis også ses på dens engagerede menighed, det store aktivitetsniveau og de mange frivillige hænder. Og det ses på de mange, forskellige mennesker, der kommer her. 

I sin tid blev kirken opført af engagerede selvbyggere - historien kan du læse her: 

Lindehøj Kirkes historie 

- Fortalt af en selvbygger 

Grundlaget for bygningen af Lindehøj Kirke var den store befolkningstilvækst, der i årene fra 1958 og fremover, blev skabt med udbygningen af den vestlige del af Herlev Kommune, med opførelsen af det store boligkompleks i området Vindebyvej, Tvedvangen begge sider af Borgerdiget - og Højbjergvej. Denne udbygning efterfulgtes yderligere af et boligkompleks og af omfattende parcelhusbygeri. 

Inspireret af kirkesagen i den østlige del af Herlev Kommune - det nuværende Præstebro - gik en række kirkelige interesserede i det nye boligområde i gang med organiseringen af kirkelige aktiviteter - først bibelkredse, senere med hjælp fra Herlev Menighedsråd - etableringen af faste gudstjenester på Borgedigeskolen. 

I november 1964 nedsættes en egentlig kirkekomite blandt beboere i området og med repræsentation fra Herlev Menighedsråd med det formål snarest muligt at få rejst egen kirke i den vestlige del af Herlev Kommune. 

Som det var tilfældet i den østlige del af kommunen, skænkede Herlev Kommune også kirkekomiteen i "Vestre distrikt" - som området blev kaldt indtil den egentlige sogneoprettelse i 1968 - en kirkegrund. 

På det tidspunkt, hvor kirkekomiteen blev nedsat, skulle denne i.h.t. lovgivningen selv indsamle 50% af midlerne til den nye kirke. 

Denne lov blev imidlertidig ændret i forbindelse med det store byggeri i Høje Gladsaxe, hvor den daværende kirkeminister Bodil Kock fandt, at der - i en så stor bebygelse - burde være en kirke fra starten. 

Lovændringen indebar, at kirker fremover kunne bygges med lån finanseret over den kirkelige ligning. Dog var der på daværende tidspunkt byggekvoter for alt offentligt - for kirkeministeriets vedkommende 4 mill kr. om året til både restaurering og nybyggeri, en kvote man dog kunne komme uden om hvis man "tog skeen i egen hånd" og startede som selvbyggere. 

Disse begrænsninger betød, at kommiteen i samarbejde med arkitekt Holger Jensen og Det Københavnske Kirkefond fik udarbejdet et kirkeprojekt, der både var økonomisk forsvarlig og kunne udføres af ikke fagfolk. 

Kirkekommiteen fik tilsagn fra 53 selvbyggere, der hver ville bruge en aften om ugen på opførelsen af kirken, men netop som man skulle starte, faldt restriktionerne bort. De selvbyggere, der havde meldt sig besluttede at fastholde det vedtagne selvbyggerprojekt, dog således at visse større delopgaver blev udbudt i licitation. 

Kirkekommiteen styrede byggeriet, der i november 1967 startede med nedrivningen af de husvildebarakker der lå på den af kommunen skænkede kirkegrund. Materialerne fra denne nedrivning indgik senere i byggeriet, i det omfang det var muligt at bruge disse. Herlev menighedsråd havde det økonomiske ansvar, der beløb sig til kr. 876.000 for første del af den kirke, som fra komiteens og arkitektens side var tænkt som en lille beskeden, intim arbejdskirke i et sogn på dengang omkring 4-5000 indbyggere. 

Eftertiden vil vide, at udviklingen i "Vestre distrikt" - det senere Lindehøj Sogn er gået i en hel anden retning - idet sognet i dag er Herlevs største med omkring 17.000 indbyggere. 

I foråret 1969 tog byggeriet for alvor til, og Lindehøj Kirke kunne - efter rejsegilde den 25. april 1969 - indvies som færdig kirke søndag den 5. oktober 1969. 

Hermed var Danmarks hurtigste kirkesag afsluttet. 

Tom Boeskov 

Video fra opførelsesårene 1967-69 (youtube) (link)

Kronologisk oversigt ud fra A.V.Nielsens samling af Kirketidende (link)