Børne- og ungdomsarbejdet

Lindehøj Kirke består af rigtig mange børn og unge, derfor er der også mange aktiviteter, events og lejre for børn og unge. Der er klubber og lejre for børn og unge i alle aldre, og derudover er der for børneprogram ved gudstjenester, samt mere målrettede gudstjenester som spaghettigudstjenester og ungdomskirke.

Det kræver en masse frivillige, som vil bruge af deres tid og ressourcer til at tjene en masse børn og unge.

Derfor er der ca. 50 frivillige til børne- og ungdomsarbejdet. Til at lede dette arbejde og de frivillige har vi en ansat børne- og ungdomsmedarbejder, som har det overordnet ansvar og fingeren på pulsen for (næsten) alt arbejdet med børn og unge. Vi har også en børnekorleder og børnetjenestemedarbejder ansat til børnekor og børnehavebesøg, men dette er ikke en del af det frivillige arbejde.

Størstedelen af børne- og ungdomsarbejdet går ind under foreningen Børne- og Ungdomsarbejdet ved Lindehøj Kirke, som har en bestyrelse og kan få tilskud fra bl.a. kommunen. Derudover er der Støtteforeningen, som har ansvar for at aflønne halvdelen af børne- og ungdomsmedarbejderens løn.