Telefonkæden

At være med i en telefonkæde giver tryghed i hverdagen. For enlige kan der ofte gå dage uden kontakt med andre, så derfor er det en god tryghed og hjælp at kunne være med i Lindehøj Sogns telefonkæde.

Telefonkæden giver - udover det daglige tryghedsopkald - en personlig kontakt til de øvrige deltagere i kæden. Et par gange om året mødes deltagerne i Birkholm Sognehus til en hyggelig eftermiddag. Deltagerne bliver også inviteret til Menighedsplejens julefest en lørdag i december måned. Telefonkæden er således både med til at bryde isolationen for den enkelte og med til at skabe en daglig tryghed.

Telefonkæden koordineres af en kontaktperson, som ringer den første i kæden op om morgenen. Kontaktpersonen venter derefter på, at den sidste i kæden ringer tilbage. Brydes kæden undervejs, undersøges det hvorfor. Pårørende, evt. hospital eller hjemmeplejen vil da blive kontaktet.

I kæden er der plads til 8 deltagere og en kontaktperson. Vil du gerne være med i en telefonkæde, så kontakt vores Kirke & kulturmedarbejder.