Dåb for alle

Alle, der ønsker det, og som ikke er døbt i forvejen, kan blive døbt, - det er ingen for ung eller for gammel til! Med dåben optages man som medlem i folkekirken.

Tidspunktet for dåben aftales med kirkekontoret eller ved henvendelse til én af præsterne. Dåb kan fortrinsvis ske ved en dåbsgudstjeneste om lørdagen eller ved søndagens gudstjeneste. Vi døber i både Lindehøj Kirke og Birkholm Kirkesal.

Dåbssamtale

Inden dåben skal dåbsforældre/du have en samtale med præsten. I kontakter præsten og aftaler tid til et møde. Fotografering og videooptagelse af dåben aftales med præsten.

Dåbsformular

Kirkekontoret skal have besked om, hvem der skal være faddere/vidner (min. 2) ved dåben. De skal være døbte og have nået konfirmationsalderen. Det oplyses i vores dåbsformular, som kan hentes HER eller fås ved henvendelse til kirkekontoret, hvortil den også skal afleveres.

Dåb med navngivning

Hvis barnet ikke er navngivet, skal der forud for dåben findes et navn til barnet. Man kan man finde en liste med godkendte navne på Familieretshusets hjemmeside Har man ønsker om at give barnet et navn, som ikke findes på den godkendte liste, kan man få vejledning til ansøgning om godkendelse mv. ved henvendelse til kirkekontoret.