Eftermiddagstilbud Kirkeweekend 2024

Her kan du se hvilke eftermiddagstilbud, du kan deltage i på årets Kirkeweekend:

Samtaleværksted: Profetisk tjeneste (opmuntring). v. Filip Ero, Lars Bak, Pia og Brian Vanting Iversen, Benedikte Eskildsen og Bo Møller

Kom og vær med til at udforske hvordan Gud kan bruge os til at tale opmuntring ind i hinandens liv gennem forbøn, stilhed og lytten til Gud. Vi vil også tale om hvordan vi kan bruge profetisk tjeneste på en sund og god måde i kirken.”

 

Samtaleværksted: Hvordan deler jeg min tro i hverdagen? v. Jonas Kaltoft Ægidius

Mange af os går i kirke om søndagen, men hvordan ser livet med Gud ud de andre seks dage? Gemmer du din tro væk? Er du stolt af din tro? Glemmer du den? Hvordan kan man helt konkret tale om sin tro med kollegaer, naboer eller medstuderende? Vi er alle kaldet til at dele vores tro, men på hvilken måde? Skal man gå på gaden eller banke på døren for at dele sin tro? 

 

Vi vil i dette seminar tale om, hvordan vi kan dele vores tro i et helt normalt hverdagsliv, som måske kan være travl. Håbet er, at vi kan inspirere, opmuntre og udfordre hinanden i at dele troen ligeså naturligt og indgroet, som vi spiser morgenmad hver dag.

 

Kreahjørnet v. 

Her er der mulighed for at udfolde sine kreative evner - også selvom man ikke har nogle særlige kreative evner. Der vil være forskellige ting man kan lave for alle aldre. En god mulighed for at snakke og hygge sig, samtidig med man laver noget med sine hænder.

 

Walk-and-talk v. 

Her vil man gå sammen med nogle få andre og få en god snak om lejrens tema. Der vil være nogle spørgsmål undervejs, man kan drøfte og reflektere over i små grupper. På den måde kan bibeltimerne og lejrens tema blive konkret og til liv i samtaler, og muligvis være nemmere at tage med hjem i hverdagen.